• Event

    Nytårskur i Høje Taastrup

    I går var jeg til nytårskur for erhvervslivet i Høje Taastrup kommune. Jeg har knapt kunnet kalde mig selvstændig/virksomhedsejer i tre måneder, så det var helt nyt for mig, og det viste sig at være et rigtig fint arrangement. Der var en god stemning, og mange lod til at kende hinanden som om de ikke bare drev virksomhed i samme kommune.

    De var nærmest som kollegaer i det samme store firma.

    Det var en smule overvældende at dukke op som ‘helt ny’, uden at have nogen at gå hen og sludre med. Der gik dog ikke engang fem minutter før jeg faldt i snak med den første, og i løbet af aftenen havde jeg mødt rigtig mange forskellige mennesker med vidt forskellige jobs. Enormt spændende og inspirerende! “Kan man også arbejde med dét?? Fedt!”

    Fra venstre mod højre: Journalist Niels Krause-Kjær styrer showet med Erhvervsminister Rasmus Jarlov og Borgmester Michael Ziegler i Taastrup Teater og Musikhus.

    Det hele gik dog ikke op i smalltalk og pindemadder. På scenen i Taastrup Teater og Musikhus blev der fortalt om projekter og fremtidsdrømme, men det mest spændende var Jens Moberg fra Grundfos, der helt sikkert følte sig hjemme foran et publikum. Han snakkede om forskellen på at være chef og leder, om motivation og tillid, og om at få succes. Det meste kunne jeg nikke genkendende til efter at have terpet eksamen med min kære mand derhjemme, der i december afsluttede sin lederuddannelse.

    Kloge ord, men måske gentaget lidt mange gange de sidste par år. Nyt eller ej, så forstod han dog at underholde!

    Journalist Niels Krause-Kjær måtte da også provokere ham lidt: “Men Svend Brinkmann siger at det er okay at være middelmådig? At der ikke er noget i vejen med at være gennemsnitslig?”

    Det er ikke sikkert at de to holdninger nogensinde bliver enige, men jeg synes godt de kan forenes på en meget brugbar måde:

    Vælg hvad du vil fokusere på.

    Du kan ikke give dig 100% (eller 110%!) på alle områder, så find ud af hvor det er ‘godt nok kun at være god nok’, og hvor du vil lægge din energi og din passion. Spar på kræfterne hvor du ikke behøver dem, og læg dem i stedet i de projekter i dit liv du brænder for.

    Mit eget navn over mit eget firma. Gad vide hvornår jeg vænner mig til det?

  • Skrivning

    Har du arbejdet på den længe …?

    Gudindens avatar er min første bog. Min debut. Den aller første historie jeg har skrevet færdig.

    Den er langt fra min første ide. Jeg har skrevet historier siden jeg lærte at stave (kvalitet og længde taler vi ikke om nu), så det er blevet til en del projekter gennem tiden. Da jeg blev teenager opdagede jeg rollespil, og hertil har jeg skabt læssevis af karakterer og skrevet masser af fanfiction.

    Jeg har fundet på historier lige så længe som jeg kan huske.

    Men hvad med min bog? Den udkommer til efteråret 2019, lidt over et år efter kontrakten blev underskrevet i august 2018.

    Første gennemskrivning var færdig i april 2018.

    Jeg har et billede fra en skriveweekend hvor jeg husker at jeg skrev på nogle bestemte kapitler i bogen. August 2016.

    Et andet billede fortæller mig at jeg erklærede mit plot færdigt i maj 2014.

    Jeg husker at have arbejdet på karakterudvikling og -baggrunde i frikvarterene da jeg var under uddannelse i 2013.

    Tager det virkelig seks år at gå fra idé til udgivet bog?

    Jeg kan skynde mig at svare ‘ja’ og lukke den her. Men i virkeligheden har jeg en karakter med, som jeg fandt på til skriftlig dansk afgangseksamen fra 9. klasse i 2004. Indrømmet, hun har udviklet sig meget siden da. Men navn og grundidé hænger ved.

    Og ved du hvad? Jeg har tegninger liggende fra folkeskoletiden. Kort over en fantasyverden. Det er blevet basis for kortet i Gudernes krig.

    Så kort sagt har jeg brugt idéer fra de sidste tyve år, vil jeg tro.

    Hvad så med efterfølgeren? Man kan da ikke udgive en serie hvor der udkommer en bog hvert tyvende år!

    Nej nej, bare rolig. Jeg begyndte på plottet da jeg havde sendt første bog til forlaget. Startede med at skrive i august 2018.

    Hvis alt går efter planen udkommer Gudernes krig 2 ultimo 2019.

    Så hvor lang tid tager det at skrive en bog?

    Alt fra nogle måneder til et par årtier.

  • Skrivning

    Om NaNoWriMo

    NaNoWriMo. National Novel Writing Month. Måske kender du fænomenet, måske ikke. Måske har du selv siddet og hamret i tastaturet til det blev rødglødende.

    https://nanowrimo.org/

    Det går i al sin enkelthed ud på at skrive en bog på en måned.

    Lidt mere uddybet: Det er en udfordring til at få skrevet 50.000 ord i november. Det er lige under 1.700 ord om dagen, hver dag. For nogle går det let (hvis man skal tro statusopdateringerne med ‘Jeg klarede lige 7.000 inden morgenmaden! *Indsæt alt for roligt smilende humørikon*’).

    For andre … *ahem* … For andre er det noget af en kamp.

    Jeg deltog selv (naiv som jeg er) et enkelt år. Fejlede stort. Eller, fejlede er et forkert ord. Uanset om man får skrevet 50 ord eller 50.000 så er det mere end dem der intet får skrevet. Men altså, jeg nåede aldrig den gyldne målstreg. Real life kom i vejen. Det gik ellers meget godt i starten, men når man som mig kæmper for at nå 1.667 ord på én dag, så har man altså hurtigt tabt for meget hvis man ikke får skrevet i bare en enkelt weekend.

    Nogle oplever det som et nederlag at deltage i NaNoWriMo og ikke nå de 50.000 ord. Jeg havde heldigvis sat forventningerne lavt og var godt tilfreds med de kapitler jeg trods alt havde fået skrevet.

    November blev til december og jeg lagde min historie i skuffen.

    Det var hér jeg fejlede.

    Hvad er ulempen ved NaNoWriMo?

    NaNoWriMo er lidt ligesom nytårsforsæt. Der er en startdato. Der er motivation. NU skal det ske! Folk hepper på hinanden og vi er alle med fra start.

    Man binder løbeskoene og springer afsted på sin 8-km-rute. Også selvom man dagen forinden kaldte de 500 meter ned til tanken for ‘dagens motion’.

    Folk der ved lidt om at løbe vil nok skære ansigt i medlidenhed. Eller grine højt.

    Det er lidt den samme effekt at gå fra ‘det længste jeg har skrevet er en fb-opdatering det sidste halve år’ til ‘50.000 ord på en måned’. Man lægger for hårdt ud. Presser forventlingerne for højt. Skuffer sig selv når det fejler.

    Løbeturene holder måske et par dage. Måske en måned.

    November bliver til december og NaNoWriMo er slut.

    Bogen bliver lagt i skuffen sammen med løbeskoene, og så sker der ikke mere.

    Hvad er det fede ved NaNoWriMo?

    Det fede er at tage essensen af NaNoWriMo. Finde ud af hvad der fik dig til at starte. Hvad holdt motivationen oppe undervejs?

    Jeg meldte mig som nævnt til NaNoWriMo. Lagde bogen væk efter november. Men ved du hvad jeg gjorde derefter?

    Jeg tog den frem igen. Børstede det imaginære støv af. Kiggede på min kapiteloversigt og huskede alt det arbejde jeg allerede havde lagt i min historie. Kom i tanker om at jeg holdt for meget af den til at svigte den nu.

    Derefter begyndte jeg på min egen udgave af NaNoWriMo. Jeg kunne jo godt lide at stræbe efter det daglige skrivemål. Jeg kunne godt lide at dedikere tid til at skrive hver dag. Jeg kunne godt lide at arbejde på min bog.

    Jeg begyndte at skrive 500 ord om dagen.

    Mandag til fredag. Hver uge. Hver måned. Indtil den pludselig en dag var skrevet færdig.

    Jeg startede i januar. Midt i april skrev jeg slutningen.

    Jeg nåede ikke at skrive en bog på en måned, men jeg gav heller ikke op. NaNoWriMo lærte mig hvad der motiverer mig, og det er jeg lykkelig for!

    Melder jeg mig til NaNoWriMo igen engang?

    Næppe.

    Ville jeg anbefale andre at gøre det?

    Helt sikkert! Bare husk at målet med NaNoWriMo ikke er de 50.000 ord. Det er processen med at slå bagdelen i sædet og få ord på papiret!