Gudernes krig

Gudernes krig er en fantasyserie om de dødeliges kamp for overlevelse i en guddommelig krig, og en kamp for at skelne mellem hvad der er rigtigt og forkert. En kamp for at beholde sin menneskelighed i selskab med det guddommelige.

Serien:

1: Gudindens avatar
2: Den knuste gud
3: Sjæleoffer
4: Solens magt
5: Månens mørke

1: Gudindens avatar

Den unge præstelærling, Paleon,
bliver trukket med ud af det trygge kloster
på en hemmelighedsfuld færd
gennem landet Serelia.
Han skal hjælpe med at bringe
elveren, Si’il, til gudinden Haias tempel
hvor hun har en vigtig plads at udfylde
i den lurende krig mellem guderne.
Med sig har de tre gamle krigskammerater
der hver gemmer på deres hemmeligheder,
samt en ung kvinde med en tilsværtet sjæl.

Gudindens avatar er første bog
i serien Gudernes krig
hvor mennesker, elvere,
trolde og vampyrer
kæmper for deres guder,
og guderne kæmper
for deres egen magt.

2: Den knuste gud

Katalena plages af frygt og drømme,
overbevist om at Sorkan har sluttet sig til fjenden.
Imens søger Paleon og Colvar efter Jarsala.
Da paladinen, Vermilla, beder dem
tage med på diplomatisk rejse,
får de selskab af en af fjendens tidligere soldater,
Derell, der er opslugt af hævntørst,
og måske ikke bare er en almindelig dødelig.
Rejsen fører dem først til den røde ørken
og senere langt om bag fjendens linjer.

Den knuste gud er anden bog
i serien Gudernes krig
hvor mennesker, elvere,
trolde og vampyrer
kæmper for deres guder,
og guderne kæmper
for deres egen magt.

3: Sjæleoffer

Katalena har forrådt sin gudinde,
og i håb om tilgivelse er hun villig til at ofre alt.
Sorkan har skjult sig i ørkenbyen Hegal
på flugt fra sig selv, Vashi
og en lurende tilstedeværelse.
Imens har Paleon fundet lykken,
men tvinges snart til et valg
der vil afgøre resten af hans liv.
Derell har ikke opgivet sin hævn over Cairon,
og Cairon har ikke glemt den mand
der kan betyde døden for selv en gud.

Sjæleoffer er tredje bog
i serien Gudernes krig
hvor mennesker, elvere,
trolde og vampyrer
kæmper for deres guder,
og guderne kæmper
for deres egen magt.

4: Solens magt

Frygt ulmer i Hegal
da solgudinden Zadaè bringer sit folk i fare
i sin tørst efter magt.
Vermillas fortid opsøger hende
og giver hende et ansvar hun aldrig ønskede.
Et ansvar som tvinger hende på flugt.
Imens kæmper Paleon for at klare sig uden magi.
Farlige muligheder åbner sig for ham
da Jarsala opdager hemmeligheder om vampyren
der var som en mor for hende,
og Yukais opsøger Ravena for at indgå en alliance.

Solens magt er fjerde bog
i serien Gudernes krig
hvor mennesker, elvere,
trolde og vampyrer
kæmper for deres guder,
og guderne kæmper
for deres egen magt.

5: Månens mørke

Haias magt vokser,
og hun indgår en alliance med Se’thel
som er opslugt af hævntørst.
I Oshikal er Paleon og hans rejsefæller på flugt
efter en sejr der viste sig katastrofal.
Så katastrofal at Vermilla ikke ved
hvordan hun kan kæmpe videre
uden at bringe sine venner i fare.
Håbløshed bringer dem til Paleons barndomshjem,
men selv her er de ikke i sikkerhed,
og Jarsala er snart nødt til at kæmpe for sin frihed og sjæl.

Månens mørke er femte og sidste bog
i serien Gudernes krig
hvor mennesker, elvere,
trolde og vampyrer
kæmper for deres guder,
og guderne kæmper
for deres egen magt.

Følg med i forfatterlivet på Instagram og Facebook.