Gudernes Spil
Gudernes Spil er en serie til unge gamere, der vil have gode historier med action og computerspil. Handlingen foregår i et online computerspil baseret på verdenen fra Gudernes krig-serien, men kan (og bør) læses uafhængigt.
Serien er udgivet på forlaget Tellerup i november 2023 og præsenteres af youtuberen Vercinger, der har indtalt lydbøgerne.
Serien har fået en helt fantastisk lektørudtalelse, der blandt andet siger:
Det her er noget af det bedste, vi har fået til “gaming-genren” de senere år.
Serien:
1: Cairons drager
2: RidderR0dhaette
3: HeartCore

1: Cairons drager
Mit navn er Lucas. Men online er det lige meget. Dér kender mine venner mig som Luke the Lucky. En af de stærkeste krigere i min klan.
Jeg har tre problemer:
1: Jeg bliver næsten ædt af en enorm skelet-drage … men der venter mig endnu farligere fjender.
2: Havregr0d er en noob, og jeg er dum nok til at hjælpe ham imod en mindre hær af rotter og onde ånder. Det går helt galt.
3: OPinion er min bedste ven i Gudernes Spil. Han er bare aldrig online mere.
2: RidderR0dhaette
Mit navn er Lucas. Men online er det lige meget. Dér kender mine venner mig som Luke the Lucky. En af de stærkeste krigere i min klan.
Jeg har tre problemer:
1: En enorm bjørn smider rundt med mig som om jeg er et bidedyr.
2: Jeg skal ikke bare fange en hummer. Jeg skal fange den sygt sjældne glimmerhummer! Og RidderR0dhaette må ikke opdage det! Jeg ved godt det lyder dumt, men det er VIGTIGT!
3: RidderR0dhaettes forældre tror at jeg er en hacker.
3: HeartCore
Mit navn er Lucas. Men online er det lige meget. Dér kender mine venner mig som Luke the Lucky. En af de stærkeste krigere i min klan.
Jeg har tre problemer:
1: HeartCore er den mest brutale opdatering til Gudernes Spil jeg nogensinde har prøvet.
2: En basilisk er sygt farlig, men det opdager vi først da den er ved at flå Ibber i småstykker. Nå ja, og den kan gøre folk til sten.
3: Jeg må ikke dø. Jeg. Må. Ikke. Dø! Hvis jeg dør, er alt tabt.