Mit navn er Henriette Hesselholdt, og jeg er forfatter til high fantasy
serien Gudernes krig. Jeg skriver ud fra mange års kærlighed til fantasygenren,
og drager inspiration fra bøger, computerspil, film, serier, rollespil og hvad
jeg ellers kan fÃ¥ fingrene i af magi her i vores virkelige verden – en verden
der, helt ærligt, af og til lider lidt under manglen på klappedrager.
Jeg er uddannet mediegrafiker, og mens jeg bryggede på første bog i hvad der
nu er en fem-binds-serien Gudernes krig, arbejdede jeg på et forlag med den
grafiske opsætning af tekst i bøger. Det gav et fantastisk indblik i hele
forlags-processen, og virkelig mange skønne kollegaer i bog-branchen.
Jeg er nu forfatter på fuld tid, og selvom det ikke giver virkeligheden
flere klappedrager (til dét skulle jeg nok slå mig sammen med en håndfuld af de
der forskere fra Jurassic Park), så giver det alligevel et liv med meget mere
magi. Hvis jeg kan dele lidt af den magi ud gennem bøgerne til mine læsere,
bare for et par timer, så er verden faktisk blevet mere magisk. Og det er vel
noget af det bedste ved at være forfatter.
Jeg debuterede i 2019 med bogen Gudindens avatar, som er første bind i high
fantasy serien Gudernes krig. Jeg færdiggjorde Gudernes krig i 2022 hvor femte
og sidste bind, Månens mørke, udkom. Serien er udgivet på forlaget Tellerup.
I 2023 skrev og udgav jeg børnebogserien Gudernes Spil, ligeledes på
forlaget Tellerup. Serien præsenteres af Vercinger, der også er stemmen bag lydbøgerne. Serien er på tre bind, og illustreret af Flemming Schmidt.
“Kan du sÃ¥ stadig finde pÃ¥ mere at skrive?”
Det korte svar er ja.
Det lange svar er, at jeg lige nu har idéer til de næste 17 år, ca. Og til
den tid er halvdelen af idéerne sandsynligvis kasseret som uinteressante, og
erstattet af otte gange så mange nye idéer. Fantasien sover ikke.