• Skrivning

    Hvordan laver man et plot?

    Eller: Hvad Louise Haiberg lærte mig.

    Vildt spørgsmål! Svarene er sikkert lige så forskellige og mangfoldige som forfatterne der bør kunne svare. I stedet for at komme med en eller anden klog udtalelse om hvordan man gør, vil jeg fortælle hvordan jeg opbygger mit plot.

    Min foretrukne metode startede med at Louise Haiberg overlod sine guldbelagte noter til mig. De hellige skrifter udstrålede visdom. Også selvom de vist egentlig bare bestod af worddokumenter. Sort tekst på hvid baggrund.

    Det var kapitel- og afsnitsoversigten til hendes roman, Oprører. En fantastisk bog, som jeg havde lavet satsen på. Jeg følte at jeg kendte historien rimeligt (det er ret svært at lade være med at læse mens man sidder og pusler ordene pænt ind på geled så de står ordentligt i det endelige bogformat), og det var enormt givende at læse noterne der lå bag. Som at se skelettet af bogen.

    Jeg havde allerede den løse række af hændelser til min egen bog på plads, så de dannede en nogenlunde sammenhængende tidslinje. Det var bare at tage den, og så begynde at uddybe.

    Kapiteloversigten fortæller groft hvad der skal ske i hvert kapitel.

    Hvem er med, hvad skal der ske. Hvilke vigtige informationer skal læseren have hvornår. Det er hér man skal holde øje med om der kommer for kedelige passager. Om hele midten af bogen består af et theselskab hvor det tætteste på et nervepirrende valg er skovbærthe eller earl grey.

    Det er også kapiteloversigten der kan afsløre om der er en vis balance i hvornår de forskellige karakterer er med, hvis du kører med flere hovedpersoner. Er din badass elverprins synsvinklen i de ti første kapitler for så at blive glemt indtil begravelsen i sidste kapitel?

    Og hvad med sideplottet om den magiske medaljon? Bliver den afsluttet ordentligt? Og husker du at den super vigtige forfremmelse i starten skal give en smule mening til sidst også?

    Afsnitsoversigten er der hvor du fortæller historien til dig selv.

    Tag din kapiteloversigt og begynd at uddybe hvert katitel. Har du en idé til første linje? Skriv det ned hér. Du bliver måske glad for det når du skal til at skrive rigtigt. I hvert fald hvis du er typen der går i stå ved synet af det blanke papir.

    Hvad humør er karaktererne i? Hvad siger de til hinanden? Er der en kæk bemærkning der leder hen til det vigtige spørgsmål som flådegeneralen bare skal stille sin elskerinde for at plottet kan flyde videre? Skriv det hele her, uden at du behøver bekymre dig om at det lyder godt. Det er jo bare noter.

    Skriv kapitlet del for del så detaljeret som du ønsker det. Hvis du er død for inspiration når du skal skrive bogen rigtigt, så læser du bare din afsnitsbeskrivelse:

    Detektiven fodrer sin fisk. Det er sent og hun er stadig sur efter skænderiet med sin rival. Telefonen ringer ude på kommoden hvor hun lagde den da hun kom hjem. Hun overvejer at overhøre den, men går alligevel ud for at svare. Der er stilhed i den anden ende af forbindelsen. Hun bliver mere irriteret og afbryder. Går ind i stuen igen. Fisken ligger i askebægeret og spræller.

    Det er ikke smukt, men det er heller ikke meningen. Den rigtige beskrivelse kommer først når du går i gang med at skrive din bog. Og når du kommer dertil kan det være at du har fået en sindssygt god idé med telefonopkaldet. Der er ikke stilhed, der er lyden af hovedpersonens ekskæreste der griner på præcis samme hånlige måde som dengang sekundet før han blev kørt over af en bus.

    Hvad gør du så med den vilde idé?

    Det står jo ikke i afsnitsoversigten?

    Du bruger et par minutter på at gnække over din egen genialitet, finder ud af om det passer ind hvis du twister resten af plottet lidt, og så skriver du selvfølgelig det creepy ekskærestespøgelse ind i historien! Lav eventuelt et par noter til redigeringsfasen om at du lige skal drysse et par hints ud først i bogenså det hele ser ud til at være gennemtænkt fra starten.

    Tillykke! Du har nu et detaljeret plot, og en god støtte til den videre skrivning. Og husk at din afsnitsoversigt ikke er et facit. Det er rettesnoren der skal hjælpe dig videre så du ikke går i stå.

    Rigtig god skrivelyst!

    Hvis du vil læse mere om at opbygge et detaljeret plot med mange karakterer, kan du gøre det her.

  • Event

    Forfattere og bogmesser

    Mandag aften var jeg til et hyggeligt arrangement hos Skriveværkstedet. Forfatter og skrivecoach Katja L Berger bød på en aften fyldt med gode råd til hvordan man som forfatter får mest ud af bogmesserne, og krydrede med gode mængder tips og tricks til de sociale medier. Forfatter Thomas Arnt fik også lov at udfolde sig på scenen (ja, hans store armbevægelser forvandlede på forunderlig vis kontorgulvet til en scene), og sammen kom de godt rundt om emnet.

    Aftenens udfordring: Tal med en kollega. Og det gjorde vi!

    Udover store mængder snacks blev jeg fyldt op med god stemning, hyggelig kollegasnak og masser af inspiration. Vi blev opfordret til at krybe ud af vores introverte skriveskal og snakke med forfatterne omkring os. Hilse på en, vi aldrig har snakket med før. Det kan være afsindigt skræmmende, men det lykkedes! Faktisk gik snakken så lystigt at nogle var svære at kalde tilbage til pladserne efter pausen.

    Katja lagde stor vægt på at omtale andre forfattere som sine kollegaer, ikke som konkurrenter.

    Det passer rigtig godt med min egen erfaring indenfor branchen. Folk er hjælpsomme. De jubler med hinanden. Krydser fingre for hinanden. Hepper på andre forfatteres succes og deler ud af egne erfaringer.

    Masser af forfriskninger og slides som jeg var for nærsynet til at læse. Heldigvis blev det hele fortalt så grundigt at jeg aldrig savnede teksten undervejs.

    Alt i alt var det en skøn aften hos Skriveværkstedet i selskab med to dygtige foredragsholdere og en hel flok kollegaer.

    Nu glæder jeg mig endnu mere til efterårets messer!

  • Event

    Nytårskur i Høje Taastrup

    I går var jeg til nytårskur for erhvervslivet i Høje Taastrup kommune. Jeg har knapt kunnet kalde mig selvstændig/virksomhedsejer i tre måneder, så det var helt nyt for mig, og det viste sig at være et rigtig fint arrangement. Der var en god stemning, og mange lod til at kende hinanden som om de ikke bare drev virksomhed i samme kommune.

    De var nærmest som kollegaer i det samme store firma.

    Det var en smule overvældende at dukke op som ‘helt ny’, uden at have nogen at gå hen og sludre med. Der gik dog ikke engang fem minutter før jeg faldt i snak med den første, og i løbet af aftenen havde jeg mødt rigtig mange forskellige mennesker med vidt forskellige jobs. Enormt spændende og inspirerende! “Kan man også arbejde med dét?? Fedt!”

    Fra venstre mod højre: Journalist Niels Krause-Kjær styrer showet med Erhvervsminister Rasmus Jarlov og Borgmester Michael Ziegler i Taastrup Teater og Musikhus.

    Det hele gik dog ikke op i smalltalk og pindemadder. På scenen i Taastrup Teater og Musikhus blev der fortalt om projekter og fremtidsdrømme, men det mest spændende var Jens Moberg fra Grundfos, der helt sikkert følte sig hjemme foran et publikum. Han snakkede om forskellen på at være chef og leder, om motivation og tillid, og om at få succes. Det meste kunne jeg nikke genkendende til efter at have terpet eksamen med min kære mand derhjemme, der i december afsluttede sin lederuddannelse.

    Kloge ord, men måske gentaget lidt mange gange de sidste par år. Nyt eller ej, så forstod han dog at underholde!

    Journalist Niels Krause-Kjær måtte da også provokere ham lidt: “Men Svend Brinkmann siger at det er okay at være middelmådig? At der ikke er noget i vejen med at være gennemsnitslig?”

    Det er ikke sikkert at de to holdninger nogensinde bliver enige, men jeg synes godt de kan forenes på en meget brugbar måde:

    Vælg hvad du vil fokusere på.

    Du kan ikke give dig 100% (eller 110%!) på alle områder, så find ud af hvor det er ‘godt nok kun at være god nok’, og hvor du vil lægge din energi og din passion. Spar på kræfterne hvor du ikke behøver dem, og læg dem i stedet i de projekter i dit liv du brænder for.

    Mit eget navn over mit eget firma. Gad vide hvornår jeg vænner mig til det?

  • Skrivning

    Har du arbejdet på den længe …?

    Gudindens avatar er min første bog. Min debut. Den aller første historie jeg har skrevet færdig.

    Den er langt fra min første ide. Jeg har skrevet historier siden jeg lærte at stave (kvalitet og længde taler vi ikke om nu), så det er blevet til en del projekter gennem tiden. Da jeg blev teenager opdagede jeg rollespil, og hertil har jeg skabt læssevis af karakterer og skrevet masser af fanfiction.

    Jeg har fundet på historier lige så længe som jeg kan huske.

    Men hvad med min bog? Den udkommer til efteråret 2019, lidt over et år efter kontrakten blev underskrevet i august 2018.

    Første gennemskrivning var færdig i april 2018.

    Jeg har et billede fra en skriveweekend hvor jeg husker at jeg skrev på nogle bestemte kapitler i bogen. August 2016.

    Et andet billede fortæller mig at jeg erklærede mit plot færdigt i maj 2014.

    Jeg husker at have arbejdet på karakterudvikling og -baggrunde i frikvarterene da jeg var under uddannelse i 2013.

    Tager det virkelig seks år at gå fra idé til udgivet bog?

    Jeg kan skynde mig at svare ‘ja’ og lukke den her. Men i virkeligheden har jeg en karakter med, som jeg fandt på til skriftlig dansk afgangseksamen fra 9. klasse i 2004. Indrømmet, hun har udviklet sig meget siden da. Men navn og grundidé hænger ved.

    Og ved du hvad? Jeg har tegninger liggende fra folkeskoletiden. Kort over en fantasyverden. Det er blevet basis for kortet i Gudernes krig.

    Så kort sagt har jeg brugt idéer fra de sidste tyve år, vil jeg tro.

    Hvad så med efterfølgeren? Man kan da ikke udgive en serie hvor der udkommer en bog hvert tyvende år!

    Nej nej, bare rolig. Jeg begyndte på plottet da jeg havde sendt første bog til forlaget. Startede med at skrive i august 2018.

    Hvis alt går efter planen udkommer Gudernes krig 2 ultimo 2019.

    Så hvor lang tid tager det at skrive en bog?

    Alt fra nogle måneder til et par årtier.

  • Skrivning

    Om NaNoWriMo

    NaNoWriMo. National Novel Writing Month. Måske kender du fænomenet, måske ikke. Måske har du selv siddet og hamret i tastaturet til det blev rødglødende.

    https://nanowrimo.org/

    Det går i al sin enkelthed ud på at skrive en bog på en måned.

    Lidt mere uddybet: Det er en udfordring til at få skrevet 50.000 ord i november. Det er lige under 1.700 ord om dagen, hver dag. For nogle går det let (hvis man skal tro statusopdateringerne med ‘Jeg klarede lige 7.000 inden morgenmaden! *Indsæt alt for roligt smilende humørikon*’).

    For andre … *ahem* … For andre er det noget af en kamp.

    Jeg deltog selv (naiv som jeg er) et enkelt år. Fejlede stort. Eller, fejlede er et forkert ord. Uanset om man får skrevet 50 ord eller 50.000 så er det mere end dem der intet får skrevet. Men altså, jeg nåede aldrig den gyldne målstreg. Real life kom i vejen. Det gik ellers meget godt i starten, men når man som mig kæmper for at nå 1.667 ord på én dag, så har man altså hurtigt tabt for meget hvis man ikke får skrevet i bare en enkelt weekend.

    Nogle oplever det som et nederlag at deltage i NaNoWriMo og ikke nå de 50.000 ord. Jeg havde heldigvis sat forventningerne lavt og var godt tilfreds med de kapitler jeg trods alt havde fået skrevet.

    November blev til december og jeg lagde min historie i skuffen.

    Det var hér jeg fejlede.

    Hvad er ulempen ved NaNoWriMo?

    NaNoWriMo er lidt ligesom nytårsforsæt. Der er en startdato. Der er motivation. NU skal det ske! Folk hepper på hinanden og vi er alle med fra start.

    Man binder løbeskoene og springer afsted på sin 8-km-rute. Også selvom man dagen forinden kaldte de 500 meter ned til tanken for ‘dagens motion’.

    Folk der ved lidt om at løbe vil nok skære ansigt i medlidenhed. Eller grine højt.

    Det er lidt den samme effekt at gå fra ‘det længste jeg har skrevet er en fb-opdatering det sidste halve år’ til ‘50.000 ord på en måned’. Man lægger for hårdt ud. Presser forventlingerne for højt. Skuffer sig selv når det fejler.

    Løbeturene holder måske et par dage. Måske en måned.

    November bliver til december og NaNoWriMo er slut.

    Bogen bliver lagt i skuffen sammen med løbeskoene, og så sker der ikke mere.

    Hvad er det fede ved NaNoWriMo?

    Det fede er at tage essensen af NaNoWriMo. Finde ud af hvad der fik dig til at starte. Hvad holdt motivationen oppe undervejs?

    Jeg meldte mig som nævnt til NaNoWriMo. Lagde bogen væk efter november. Men ved du hvad jeg gjorde derefter?

    Jeg tog den frem igen. Børstede det imaginære støv af. Kiggede på min kapiteloversigt og huskede alt det arbejde jeg allerede havde lagt i min historie. Kom i tanker om at jeg holdt for meget af den til at svigte den nu.

    Derefter begyndte jeg på min egen udgave af NaNoWriMo. Jeg kunne jo godt lide at stræbe efter det daglige skrivemål. Jeg kunne godt lide at dedikere tid til at skrive hver dag. Jeg kunne godt lide at arbejde på min bog.

    Jeg begyndte at skrive 500 ord om dagen.

    Mandag til fredag. Hver uge. Hver måned. Indtil den pludselig en dag var skrevet færdig.

    Jeg startede i januar. Midt i april skrev jeg slutningen.

    Jeg nåede ikke at skrive en bog på en måned, men jeg gav heller ikke op. NaNoWriMo lærte mig hvad der motiverer mig, og det er jeg lykkelig for!

    Melder jeg mig til NaNoWriMo igen engang?

    Næppe.

    Ville jeg anbefale andre at gøre det?

    Helt sikkert! Bare husk at målet med NaNoWriMo ikke er de 50.000 ord. Det er processen med at slå bagdelen i sædet og få ord på papiret!