Min første bog, Gudindens avatar, har seks primære karakterer. Seks ‘helte’ der render rundt sammen, og alle skal have ønsker, mål, taletid og generel eksistensberettigelse i historien.

I efterfølgeren kom der flere til. Plottet blev mere komplekst og folk daffede rundt i alle mulige retninger med forskellige dagsordner. Det var efterhånden noget af et arbejde at holde styr på dem alle.

Nu er jeg i gang med treeren, og det er ikke blevet mindre komplekst! Heldigvis fandt jeg hurtigt en nem måde at jonglere mine mange noter indtil de passer sammen til et færdigt plot i punktform.

Sådan opbygger jeg et detaljeret plot med mange karakterer

Jeg starter med at finde alle mine noter frem. Word-dokumenter, postits, løsark og sider i notesbøger … Jeg samler det hele og læser det igennem.

Derefter laver jeg en liste over alle mine karakterer, skurke og andre vigtige folk. Dem hvis handlinger påvirker historien. Jeg skriver dem ind i excel i en lodret liste.

Under hvert navn skriver jeg karakterens hovedopgaver. A skal hjælpe B med at slå C ihjel. A skal finde D. A skal deltage i krigen mod E sammen med D. A dør til sidst. Ikke mere detaljeret end det! Derefter videre til næste karakter. B hjælper A med at slå C ihjel. B fanget af E. Og så videre …

Dette hjælper mig til at se om der er overflødige karakterer i historien. Sidder historiens store skurk i virkeligheden bare og triller tommelfingre indtil heltene stormer paladset? Så er han nok en kedelig skurk, og bør få sig en hobby … Han kunne jo planlægge at angribe heltene inden de er klar i stedet. Straks mere farlig! Og han kan kidnappe heltens storebror. Drama! Eller finde en gammel bog der giver ham adgang til ond magi. Ups, dét havde heltene ikke regnet med!

Sådan fortsætter jeg hele listen igennem, indtil jeg er sikker på at alle er tilstrækkeligt beskæftiget.

Nu skal alle trådene redes ud. Endelig! Jeg flytter hvert punkt under første karakter ud til højre for navnet. Hvis jeg ved at noget først skal ske halvvejs inde i historien, rykker jeg det et godt stykke hen. Det der skal ske tidligst står først. Efterhånden som jeg kommer gennem navnelisten bliver der rykket rundt på tingene så handlinger der skal ske samtidig står over hinanden. Hvis A skal snakke med B skal de jo helst befinde sig på samme sted samtidig. Og hvis de skal snakke om at C er død, så må D hellere have myrdet C inden da …

Det hele bliver hurtigt ret uoverskueligt, og her kan det hjælpe med farvekoder! Hvis fem karakterer bliver angrebet af en sjettes snigmordere, giver felterne samme farve. Det er på den måde nemmere at se om snigmorderene ved en fejl er sat til at angribe længe efter at heltene har begravet de døde efter angrebet.

Når du har stirret dig blind på det gyselige farvehelvede, er du klar til at forvandle det hele til én plotlinje.

Det er nu du laver din kapiteloversigt. Stille og roligt, bid for bid, klipper du hændelser ud fra starten af dit kludetæppe og beslutter dig for hvad der skal ske i hvilket kapitel. Lav en rytme så stille kapitler bliver afbrudt af de mere actionfyldte. Spring frem og tilbage mellem karaktererne så det ikke bliver en kvart bog med hver hovedperson ad gangen. Vælg det bedste kapitel at starte historien med. Ryk rundt på det hele hvis det giver mere mening, og lav om som du har lyst.

Og læs så det heeele igennem til sidst.

Giver det mening? Passer det sammen?

Fedt! Tillykke med dit plot! Du er nu klar til at fylde detaljer på, og lave din afsnitsoversigt. Det har jeg skrevet mere om her.