• Event

    Foxfattercamp 2019

    Skriveweekend for Tellerups forfattere

    For to uger siden drog jeg afsted til årets hyggeligste arbejdsweekend! Hvis du følger med på min Instagram eller Facebook har du måske set et billede eller ti. Jeg er så småt ved at være ovenpå igen efter fire dage hvor døgnrytmen blev byttet ud med sukker og koffein. Årets rævehule lå i år på Fyn, og havde jeg været bedre venner med samtlige ure i huset var jeg og Carina Evytt måske ikke kommet frem en time senere end alle andre. Nåja, der var da stadig ledige sengepladser!

    Halvdelen af årets foxfattere: Haidi Wigger Klaris, Pernille Eybye, Carina Evytt, Louise Haiberg og Henriette Hesselholdt (som følte sig i overvældende godt selskab!)

    Masser af forfattere! Og kage!

    Lejren startede allerede torsdag eftermiddag, og det gav os to hele døgn til at skrive. Rejsedagene bliver altid lidt rodede med ankomsthygge, vi-har-ikke-set-hinanden-i-uendeligheder-pludren, praktiske spørgsmål, oprydning og hurlumhej. Haidi Wigger Klaris havde heldigvis slået sig sammen med sit planlægnings-gen, og der var faktisk totalt styr på det hele. Hun havde endda lavet madhold, og meget praktisk for mig var jeg på torsdag til aftensmad samt søndag til morgenmad og frokost. Det betød total frihed fredag og lørdag, med undtagelse af at jeg forventedes at møde op til måltiderne. Heldigvis er mine med-ræve ret seje til at lave lækker mad (og kage! Louise Haiberg kan trylle med desserter!), og pause fra skriblerierne et par gange om dagen var nok egentlig også tiltrængt. Desuden bød måltiderne altid på morsomme og makabre samtaleemner, det er vist en forfatterting!

    Brændstof til de kreative hjerner!

    Masser af kreativitet! Og søvnmangel!

    Jeg fik skrevet vildt mange detaljer på mit plot til Gudernes krig 3, og opdagede til min gru at jeg løber tør for sider i skrivebogen før jeg bliver helt færdig.

    Udover at skrive til mine fingre blødte (okay, men næsten!) brugte jeg også tiden på at holde møde med de to andre fra Fantasy-trioen, Line Wenzel og Julie Midtgaard. Vi udkommer sammen til Esbjerg Fantasyfestival d. 15. september, og det er bare lettere at planlægge ansigt til ansigt nu vi havde chancen. Hvis du er til magi, eventyr og magiske væsner, bør du skynde dig at sætte kryds i kalenderen!

    Med en blød sofa og rigelige mængder tæpper og puder kan man arbejde langt ud på natten, og samtidig snyde sin døgnrytme til at tro at man er gået i seng.

    En arbejdsweekend som denne er fantastisk til at holde kreativiteten og motivationen i højt gear! Hvad mere inspirerende end at sidde sammen med en flok skønne forfattere mens man skriver? Samtidig er der altid kloge hoveder at søge hjælp hos hvis man har brug for at vende en idé eller lappe et plothul. Og så er det altså bare en flok fantastisk hyggelige kollegaer jeg har!

    Stort tak til mit fantastiske forlag, Tellerup, for at samle os på denne måde! Jeg håber at traditionen kan fortsætte mange år endnu.

  • Skrivning

    Fra bog til udgivelse

    Hvor lang tid går der fra bogen er skrevet til den bliver udgivet?

    I dag fortalte facebook mig at det er et år siden jeg satte sidste punktum i min bog, Gudindens avatar. Min aller første (færdiggjorte) bog! Alligevel er der næsten et halvt år til den udkommer. Hvordan hænger det sammen? Hvordan kan der gå halvandet år fra en bog er færdig til den udkommer?

    Den korte historie er at der er virkelig meget arbejde mellem første udkast og færdig bog. Ikke kun for forfatteren selv, men også for alle folkene der er med undervejs til udgivelsen.

    Den lange historie kommer her:

    18. april 2018 skrev jeg min bog færdig. Altså færdig på den måde at jeg havde skrevet historien fra start til slut. Jeg jublede, hoppede lidt i sofaen, og skyndte mig at sende filen til den nærmeste person med en printer.

    Tak for mindet om min uddybende statusopdatering, facebook. Det ses jo tydeligt at hér er en med forstand på at formulere store følelser.

    Dagen efter vendte min kære mand hjem med den smukkeste stak billigt printerpapir jeg nogensinde har set. Fyldt med alle de ord, der lige nu dannede min roman. Min roman! Som jeg selv har skrevet! Mega vild følelse!

    Jeg gik i gang med den røde rettepen. Markerede alt fra tastefejl til ‘her skal skrives en ny scene ind’. Da jeg var færdig med det, skrev jeg alt ind på computeren.

    Jeg husker ikke hvor mange gange jeg læste og rettede, men præcis en måned senere sendte jeg den ud i verden til min betalæser. Til dem af jer er ikke ved hvad en betalæser er, kan jeg præsentere konceptet som læseglade mennesker der melder sig til at læse andre folks bøger igennem og vende til bage med kritik. De kan have forskellige fokuspunkter, plothuller, flade karakterer, dårlig dialog, generelt forvirrende tekst, kedelige afsnit … Alt det forfatteren gerne vil rette inden bogen bliver sendt til et forlag for at blive bedømt.

    Hun rettede og sendte til mig i med jævne mellemrum, og stille og roligt fik vi arbejdet os gennem bogen. Vi brugte lidt over to måneder, og det var en fantastisk tid! Jeg husker ikke hvornår jeg sidst lærte så meget om at skrive, og endda på så kort tid!

    Da alt var rettet og læst igennem (igen!) sendte jeg endelig min bog til Tellerup. Denne fase af udgivelsesprocessen kan variere enormt meget, simpelthen fordi det ikke er til at vide om man bliver antaget første sted, tiende … eller aldrig. Generelt må man regne med nogle måneders ventetid fra man sender sit manuskript til et forlag til man får svar, simpelthen fordi det tager tid at læse og vurdere en hel bog, og man næppe ligger som den eneste i bunken af ventende forfattere.

    Tellerup havde heldigvis gode nyheder til mig. De ville udgive min bog!

    Jeg fik den af forlagets redaktører der havde bedst tid til en ny forfatter, så vi kunne gå i gang stort set med det samme. Ventetiden kunne ellers have været over et halvt år …

    Det betød mere redigering, og utroligt nok kunne vi stadig finde på fejl at rette. Nu er skønlitteratur heller ikke som matematik hvor man kan finde frem til det perfekte og korrekte resultat, så nogle rettelser er en smagssag. Det betyder dog ikke at man kan springe de rettelser over! Det gør bare det hele lidt mere flyvsk.

    Da vi nåede det sene efterår var min bog klar til at blive sat. Da jeg har arbejdet som sætter fik jeg lov til at gøre det selv, lige som jeg ville have det.

    Under satsarbejdet finder man som regel fejl igen. Teksten står nu anderledes, og det gør bare noget når øjnene bliver snydt på en ny måde. Frem og tilbage mellem forfatter og redaktør igen!

    Da satsen endelig var godkendt i januar røg bogen videre til to forfatterkollegaer. Vi udkommer sammen og havde aftalt at læse hinandens bøger på forhånd. Og hvad betød deres skarpe øjne?

    En håndfuld ekstra rettelser!

    Lige nu ligger bogen i dvale, og jeg må helst ikke se på den. Efter påske skal jeg grave den frem og læse den for (forhåbentlig) sidste gang inden den flyver til tryk. Vi får se hvor mange fejl jeg finder dér …

    Selve indholdet i bogen er altså tæt på at være helt færdigt, så hvad skal jeg bruge resten af tiden til?

    Hvorfor kommer bogen ikke bare i næste uge?

    Vi mangler omslaget. Det er undervejs, men jeg er ikke ene om at sidde og heppe på grafikeren. Forhåbentlig varer det ikke så længe før jeg kan afsløre den endelige forside, men den er altså ikke på plads endnu.

    Der mangler også et kort. Det er den anden af forlagets grafikere der laver det. Hun er også i fuld gang, og trippel-booket! Hun laver forresten kortet i hånden som akvarelmaleri. Hvor fedt er det lige? 😀

    Men det tager altså også tid … Og når det hele endelig er på plads, så skal det samles og sendes til trykkeriet. Det går der gerne nogle uger eller en måned med, alt efter hvor mange bøger der ryger afsted samtidig. Simpelthen fordi alle detaljer skal tjekkes igen og igen før der bliver trykket på den store godkend-knap.

    Derefter er det endelig ude af mine hænder. Der er ikke mere at lave, og ikke mere jeg kan gøre. Og det er slet ikke her jeg skal opdage fem nye fejl!

    Nåja, og så ligger der lige pludselig sådan en sommerferie og tager tid. Det er vist nok planen at min bog skal sendes afsted før da. Normalt går der en måneds tid fra trykkeriet går i gang til bøgerne kommer til forlaget, men igen afhænger det af antallet af titler. Det tager trods alt længere tid at trykke ti forskellige bøger end to.

    Hvis alt går efter planen kommer min bog fra trykkeriet engang i juli/august. Lige i tide til at blive nusset og krammet inden udgivelsesfesten den 15. september!

  • Skrivning

    Byg et plot fra bunden

    Min første bog, Gudindens avatar, har seks primære karakterer. Seks ‘helte’ der render rundt sammen, og alle skal have ønsker, mål, taletid og generel eksistensberettigelse i historien.

    I efterfølgeren kom der flere til. Plottet blev mere komplekst og folk daffede rundt i alle mulige retninger med forskellige dagsordner. Det var efterhånden noget af et arbejde at holde styr på dem alle.

    Nu er jeg i gang med treeren, og det er ikke blevet mindre komplekst! Heldigvis fandt jeg hurtigt en nem måde at jonglere mine mange noter indtil de passer sammen til et færdigt plot i punktform.

    Sådan opbygger jeg et detaljeret plot med mange karakterer

    Jeg starter med at finde alle mine noter frem. Word-dokumenter, postits, løsark og sider i notesbøger … Jeg samler det hele og læser det igennem.

    Alle de skønne guldkorn! Fortids-jeg var virkelig genial da hun fandt på det! Jaeh, altså bortset fra at det ikke giver nogen sammenhængende mening lige nu …

    Derefter laver jeg en liste over alle mine karakterer, skurke og andre vigtige folk. Dem hvis handlinger påvirker historien. Jeg skriver dem ind i excel i en lodret liste.

    Et lille udsnit. Jeg har seksten navne på listen. Det er heldigvis ikke dem alle der er lige aktive gennem historien!

    Under hvert navn skriver jeg karakterens hovedopgaver. A skal hjælpe B med at slå C ihjel. A skal finde D. A skal deltage i krigen mod E sammen med D. A dør til sidst. Ikke mere detaljeret end det! Derefter videre til næste karakter. B hjælper A med at slå C ihjel. B fanget af E. Og så videre …

    Dette hjælper mig til at se om der er overflødige karakterer i historien. Sidder historiens store skurk i virkeligheden bare og triller tommelfingre indtil heltene stormer paladset? Så er han nok en kedelig skurk, og bør få sig en hobby … Han kunne jo planlægge at angribe heltene inden de er klar i stedet. Straks mere farlig! Og han kan kidnappe heltens storebror. Drama! Eller finde en gammel bog der giver ham adgang til ond magi. Ups, dét havde heltene ikke regnet med!

    Sådan fortsætter jeg hele listen igennem, indtil jeg er sikker på at alle er tilstrækkeligt beskæftiget.

    Straks mere overskueligt! Eller … plottet begynder i hvert fald at give mening her.

    Nu skal alle trådene redes ud. Endelig! Jeg flytter hvert punkt under første karakter ud til højre for navnet. Hvis jeg ved at noget først skal ske halvvejs inde i historien, rykker jeg det et godt stykke hen. Det der skal ske tidligst står først. Efterhånden som jeg kommer gennem navnelisten bliver der rykket rundt på tingene så handlinger der skal ske samtidig står over hinanden. Hvis A skal snakke med B skal de jo helst befinde sig på samme sted samtidig. Og hvis de skal snakke om at C er død, så må D hellere have myrdet C inden da …

    Kønt er det ikke, men det giver et godt overblik over plottet og hvad der hænger sammen i historien.

    Det hele bliver hurtigt ret uoverskueligt, og her kan det hjælpe med farvekoder! Hvis fem karakterer bliver angrebet af en sjettes snigmordere, giver felterne samme farve. Det er på den måde nemmere at se om snigmorderene ved en fejl er sat til at angribe længe efter at heltene har begravet de døde efter angrebet.

    Når du har stirret dig blind på det gyselige farvehelvede, er du klar til at forvandle det hele til én plotlinje.

    Nu begynder det at ligne noget!

    Det er nu du laver din kapiteloversigt. Stille og roligt, bid for bid, klipper du hændelser ud fra starten af dit kludetæppe og beslutter dig for hvad der skal ske i hvilket kapitel. Lav en rytme så stille kapitler bliver afbrudt af de mere actionfyldte. Spring frem og tilbage mellem karaktererne så det ikke bliver en kvart bog med hver hovedperson ad gangen. Vælg det bedste kapitel at starte historien med. Ryk rundt på det hele hvis det giver mere mening, og lav om som du har lyst.

    Og læs så det heeele igennem til sidst.

    Giver det mening? Passer det sammen?

    Fedt! Tillykke med dit plot! Du er nu klar til at fylde detaljer på, og lave din afsnitsoversigt. Det har jeg skrevet mere om her.

  • Skrivning

    Hvordan laver man et plot?

    Eller: Hvad Louise Haiberg lærte mig.

    Vildt spørgsmål! Svarene er sikkert lige så forskellige og mangfoldige som forfatterne der bør kunne svare. I stedet for at komme med en eller anden klog udtalelse om hvordan man gør, vil jeg fortælle hvordan jeg opbygger mit plot.

    Min foretrukne metode startede med at Louise Haiberg overlod sine guldbelagte noter til mig. De hellige skrifter udstrålede visdom. Også selvom de vist egentlig bare bestod af worddokumenter. Sort tekst på hvid baggrund.

    Det var kapitel- og afsnitsoversigten til hendes roman, Oprører. En fantastisk bog, som jeg havde lavet satsen på. Jeg følte at jeg kendte historien rimeligt (det er ret svært at lade være med at læse mens man sidder og pusler ordene pænt ind på geled så de står ordentligt i det endelige bogformat), og det var enormt givende at læse noterne der lå bag. Som at se skelettet af bogen.

    Jeg havde allerede den løse række af hændelser til min egen bog på plads, så de dannede en nogenlunde sammenhængende tidslinje. Det var bare at tage den, og så begynde at uddybe.

    Kapiteloversigten fortæller groft hvad der skal ske i hvert kapitel.

    Hvem er med, hvad skal der ske. Hvilke vigtige informationer skal læseren have hvornår. Det er hér man skal holde øje med om der kommer for kedelige passager. Om hele midten af bogen består af et theselskab hvor det tætteste på et nervepirrende valg er skovbærthe eller earl grey.

    Det er også kapiteloversigten der kan afsløre om der er en vis balance i hvornår de forskellige karakterer er med, hvis du kører med flere hovedpersoner. Er din badass elverprins synsvinklen i de ti første kapitler for så at blive glemt indtil begravelsen i sidste kapitel?

    Og hvad med sideplottet om den magiske medaljon? Bliver den afsluttet ordentligt? Og husker du at den super vigtige forfremmelse i starten skal give en smule mening til sidst også?

    Afsnitsoversigten er der hvor du fortæller historien til dig selv.

    Tag din kapiteloversigt og begynd at uddybe hvert katitel. Har du en idé til første linje? Skriv det ned hér. Du bliver måske glad for det når du skal til at skrive rigtigt. I hvert fald hvis du er typen der går i stå ved synet af det blanke papir.

    Hvad humør er karaktererne i? Hvad siger de til hinanden? Er der en kæk bemærkning der leder hen til det vigtige spørgsmål som flådegeneralen bare skal stille sin elskerinde for at plottet kan flyde videre? Skriv det hele her, uden at du behøver bekymre dig om at det lyder godt. Det er jo bare noter.

    Skriv kapitlet del for del så detaljeret som du ønsker det. Hvis du er død for inspiration når du skal skrive bogen rigtigt, så læser du bare din afsnitsbeskrivelse:

    Detektiven fodrer sin fisk. Det er sent og hun er stadig sur efter skænderiet med sin rival. Telefonen ringer ude på kommoden hvor hun lagde den da hun kom hjem. Hun overvejer at overhøre den, men går alligevel ud for at svare. Der er stilhed i den anden ende af forbindelsen. Hun bliver mere irriteret og afbryder. Går ind i stuen igen. Fisken ligger i askebægeret og spræller.

    Det er ikke smukt, men det er heller ikke meningen. Den rigtige beskrivelse kommer først når du går i gang med at skrive din bog. Og når du kommer dertil kan det være at du har fået en sindssygt god idé med telefonopkaldet. Der er ikke stilhed, der er lyden af hovedpersonens ekskæreste der griner på præcis samme hånlige måde som dengang sekundet før han blev kørt over af en bus.

    Hvad gør du så med den vilde idé?

    Det står jo ikke i afsnitsoversigten?

    Du bruger et par minutter på at gnække over din egen genialitet, finder ud af om det passer ind hvis du twister resten af plottet lidt, og så skriver du selvfølgelig det creepy ekskærestespøgelse ind i historien! Lav eventuelt et par noter til redigeringsfasen om at du lige skal drysse et par hints ud først i bogenså det hele ser ud til at være gennemtænkt fra starten.

    Tillykke! Du har nu et detaljeret plot, og en god støtte til den videre skrivning. Og husk at din afsnitsoversigt ikke er et facit. Det er rettesnoren der skal hjælpe dig videre så du ikke går i stå.

    Rigtig god skrivelyst!

    Hvis du vil læse mere om at opbygge et detaljeret plot med mange karakterer, kan du gøre det her.