• Skrivning

    Fra bog til udgivelse

    Hvor lang tid går der fra bogen er skrevet til den bliver udgivet?

    I dag fortalte facebook mig at det er et år siden jeg satte sidste punktum i min bog, Gudindens avatar. Min aller første (færdiggjorte) bog! Alligevel er der næsten et halvt år til den udkommer. Hvordan hænger det sammen? Hvordan kan der gå halvandet år fra en bog er færdig til den udkommer?

    Den korte historie er at der er virkelig meget arbejde mellem første udkast og færdig bog. Ikke kun for forfatteren selv, men også for alle folkene der er med undervejs til udgivelsen.

    Den lange historie kommer her:

    18. april 2018 skrev jeg min bog færdig. Altså færdig på den måde at jeg havde skrevet historien fra start til slut. Jeg jublede, hoppede lidt i sofaen, og skyndte mig at sende filen til den nærmeste person med en printer.

    Tak for mindet om min uddybende statusopdatering, facebook. Det ses jo tydeligt at hér er en med forstand på at formulere store følelser.

    Dagen efter vendte min kære mand hjem med den smukkeste stak billigt printerpapir jeg nogensinde har set. Fyldt med alle de ord, der lige nu dannede min roman. Min roman! Som jeg selv har skrevet! Mega vild følelse!

    Jeg gik i gang med den røde rettepen. Markerede alt fra tastefejl til ‘her skal skrives en ny scene ind’. Da jeg var færdig med det, skrev jeg alt ind på computeren.

    Jeg husker ikke hvor mange gange jeg læste og rettede, men præcis en måned senere sendte jeg den ud i verden til min betalæser. Til dem af jer er ikke ved hvad en betalæser er, kan jeg præsentere konceptet som læseglade mennesker der melder sig til at læse andre folks bøger igennem og vende til bage med kritik. De kan have forskellige fokuspunkter, plothuller, flade karakterer, dårlig dialog, generelt forvirrende tekst, kedelige afsnit … Alt det forfatteren gerne vil rette inden bogen bliver sendt til et forlag for at blive bedømt.

    Hun rettede og sendte til mig i med jævne mellemrum, og stille og roligt fik vi arbejdet os gennem bogen. Vi brugte lidt over to måneder, og det var en fantastisk tid! Jeg husker ikke hvornår jeg sidst lærte så meget om at skrive, og endda på så kort tid!

    Da alt var rettet og læst igennem (igen!) sendte jeg endelig min bog til Tellerup. Denne fase af udgivelsesprocessen kan variere enormt meget, simpelthen fordi det ikke er til at vide om man bliver antaget første sted, tiende … eller aldrig. Generelt må man regne med nogle måneders ventetid fra man sender sit manuskript til et forlag til man får svar, simpelthen fordi det tager tid at læse og vurdere en hel bog, og man næppe ligger som den eneste i bunken af ventende forfattere.

    Tellerup havde heldigvis gode nyheder til mig. De ville udgive min bog!

    Jeg fik den af forlagets redaktører der havde bedst tid til en ny forfatter, så vi kunne gå i gang stort set med det samme. Ventetiden kunne ellers have været over et halvt år …

    Det betød mere redigering, og utroligt nok kunne vi stadig finde på fejl at rette. Nu er skønlitteratur heller ikke som matematik hvor man kan finde frem til det perfekte og korrekte resultat, så nogle rettelser er en smagssag. Det betyder dog ikke at man kan springe de rettelser over! Det gør bare det hele lidt mere flyvsk.

    Da vi nåede det sene efterår var min bog klar til at blive sat. Da jeg har arbejdet som sætter fik jeg lov til at gøre det selv, lige som jeg ville have det.

    Under satsarbejdet finder man som regel fejl igen. Teksten står nu anderledes, og det gør bare noget når øjnene bliver snydt på en ny måde. Frem og tilbage mellem forfatter og redaktør igen!

    Da satsen endelig var godkendt i januar røg bogen videre til to forfatterkollegaer. Vi udkommer sammen og havde aftalt at læse hinandens bøger på forhånd. Og hvad betød deres skarpe øjne?

    En håndfuld ekstra rettelser!

    Lige nu ligger bogen i dvale, og jeg må helst ikke se på den. Efter påske skal jeg grave den frem og læse den for (forhåbentlig) sidste gang inden den flyver til tryk. Vi får se hvor mange fejl jeg finder dér …

    Selve indholdet i bogen er altså tæt på at være helt færdigt, så hvad skal jeg bruge resten af tiden til?

    Hvorfor kommer bogen ikke bare i næste uge?

    Vi mangler omslaget. Det er undervejs, men jeg er ikke ene om at sidde og heppe på grafikeren. Forhåbentlig varer det ikke så længe før jeg kan afsløre den endelige forside, men den er altså ikke på plads endnu.

    Der mangler også et kort. Det er den anden af forlagets grafikere der laver det. Hun er også i fuld gang, og trippel-booket! Hun laver forresten kortet i hånden som akvarelmaleri. Hvor fedt er det lige? 😀

    Men det tager altså også tid … Og når det hele endelig er på plads, så skal det samles og sendes til trykkeriet. Det går der gerne nogle uger eller en måned med, alt efter hvor mange bøger der ryger afsted samtidig. Simpelthen fordi alle detaljer skal tjekkes igen og igen før der bliver trykket på den store godkend-knap.

    Derefter er det endelig ude af mine hænder. Der er ikke mere at lave, og ikke mere jeg kan gøre. Og det er slet ikke her jeg skal opdage fem nye fejl!

    Nåja, og så ligger der lige pludselig sådan en sommerferie og tager tid. Det er vist nok planen at min bog skal sendes afsted før da. Normalt går der en måneds tid fra trykkeriet går i gang til bøgerne kommer til forlaget, men igen afhænger det af antallet af titler. Det tager trods alt længere tid at trykke ti forskellige bøger end to.

    Hvis alt går efter planen kommer min bog fra trykkeriet engang i juli/august. Lige i tide til at blive nusset og krammet inden udgivelsesfesten den 15. september!

  • Skrivning

    Byg et plot fra bunden

    Min første bog, Gudindens avatar, har seks primære karakterer. Seks ‘helte’ der render rundt sammen, og alle skal have ønsker, mål, taletid og generel eksistensberettigelse i historien.

    I efterfølgeren kom der flere til. Plottet blev mere komplekst og folk daffede rundt i alle mulige retninger med forskellige dagsordner. Det var efterhånden noget af et arbejde at holde styr på dem alle.

    Nu er jeg i gang med treeren, og det er ikke blevet mindre komplekst! Heldigvis fandt jeg hurtigt en nem måde at jonglere mine mange noter indtil de passer sammen til et færdigt plot i punktform.

    Sådan opbygger jeg et detaljeret plot med mange karakterer

    Jeg starter med at finde alle mine noter frem. Word-dokumenter, postits, løsark og sider i notesbøger … Jeg samler det hele og læser det igennem.

    Alle de skønne guldkorn! Fortids-jeg var virkelig genial da hun fandt på det! Jaeh, altså bortset fra at det ikke giver nogen sammenhængende mening lige nu …

    Derefter laver jeg en liste over alle mine karakterer, skurke og andre vigtige folk. Dem hvis handlinger påvirker historien. Jeg skriver dem ind i excel i en lodret liste.

    Et lille udsnit. Jeg har seksten navne på listen. Det er heldigvis ikke dem alle der er lige aktive gennem historien!

    Under hvert navn skriver jeg karakterens hovedopgaver. A skal hjælpe B med at slå C ihjel. A skal finde D. A skal deltage i krigen mod E sammen med D. A dør til sidst. Ikke mere detaljeret end det! Derefter videre til næste karakter. B hjælper A med at slå C ihjel. B fanget af E. Og så videre …

    Dette hjælper mig til at se om der er overflødige karakterer i historien. Sidder historiens store skurk i virkeligheden bare og triller tommelfingre indtil heltene stormer paladset? Så er han nok en kedelig skurk, og bør få sig en hobby … Han kunne jo planlægge at angribe heltene inden de er klar i stedet. Straks mere farlig! Og han kan kidnappe heltens storebror. Drama! Eller finde en gammel bog der giver ham adgang til ond magi. Ups, dét havde heltene ikke regnet med!

    Sådan fortsætter jeg hele listen igennem, indtil jeg er sikker på at alle er tilstrækkeligt beskæftiget.

    Straks mere overskueligt! Eller … plottet begynder i hvert fald at give mening her.

    Nu skal alle trådene redes ud. Endelig! Jeg flytter hvert punkt under første karakter ud til højre for navnet. Hvis jeg ved at noget først skal ske halvvejs inde i historien, rykker jeg det et godt stykke hen. Det der skal ske tidligst står først. Efterhånden som jeg kommer gennem navnelisten bliver der rykket rundt på tingene så handlinger der skal ske samtidig står over hinanden. Hvis A skal snakke med B skal de jo helst befinde sig på samme sted samtidig. Og hvis de skal snakke om at C er død, så må D hellere have myrdet C inden da …

    Kønt er det ikke, men det giver et godt overblik over plottet og hvad der hænger sammen i historien.

    Det hele bliver hurtigt ret uoverskueligt, og her kan det hjælpe med farvekoder! Hvis fem karakterer bliver angrebet af en sjettes snigmordere, giver felterne samme farve. Det er på den måde nemmere at se om snigmorderene ved en fejl er sat til at angribe længe efter at heltene har begravet de døde efter angrebet.

    Når du har stirret dig blind på det gyselige farvehelvede, er du klar til at forvandle det hele til én plotlinje.

    Nu begynder det at ligne noget!

    Det er nu du laver din kapiteloversigt. Stille og roligt, bid for bid, klipper du hændelser ud fra starten af dit kludetæppe og beslutter dig for hvad der skal ske i hvilket kapitel. Lav en rytme så stille kapitler bliver afbrudt af de mere actionfyldte. Spring frem og tilbage mellem karaktererne så det ikke bliver en kvart bog med hver hovedperson ad gangen. Vælg det bedste kapitel at starte historien med. Ryk rundt på det hele hvis det giver mere mening, og lav om som du har lyst.

    Og læs så det heeele igennem til sidst.

    Giver det mening? Passer det sammen?

    Fedt! Tillykke med dit plot! Du er nu klar til at fylde detaljer på, og lave din afsnitsoversigt. Det har jeg skrevet mere om her.

  • Skrivning

    Hvordan laver man et plot?

    Eller: Hvad Louise Haiberg lærte mig.

    Vildt spørgsmål! Svarene er sikkert lige så forskellige og mangfoldige som forfatterne der bør kunne svare. I stedet for at komme med en eller anden klog udtalelse om hvordan man gør, vil jeg fortælle hvordan jeg opbygger mit plot.

    Min foretrukne metode startede med at Louise Haiberg overlod sine guldbelagte noter til mig. De hellige skrifter udstrålede visdom. Også selvom de vist egentlig bare bestod af worddokumenter. Sort tekst på hvid baggrund.

    Det var kapitel- og afsnitsoversigten til hendes roman, Oprører. En fantastisk bog, som jeg havde lavet satsen på. Jeg følte at jeg kendte historien rimeligt (det er ret svært at lade være med at læse mens man sidder og pusler ordene pænt ind på geled så de står ordentligt i det endelige bogformat), og det var enormt givende at læse noterne der lå bag. Som at se skelettet af bogen.

    Jeg havde allerede den løse række af hændelser til min egen bog på plads, så de dannede en nogenlunde sammenhængende tidslinje. Det var bare at tage den, og så begynde at uddybe.

    Kapiteloversigten fortæller groft hvad der skal ske i hvert kapitel.

    Hvem er med, hvad skal der ske. Hvilke vigtige informationer skal læseren have hvornår. Det er hér man skal holde øje med om der kommer for kedelige passager. Om hele midten af bogen består af et theselskab hvor det tætteste på et nervepirrende valg er skovbærthe eller earl grey.

    Det er også kapiteloversigten der kan afsløre om der er en vis balance i hvornår de forskellige karakterer er med, hvis du kører med flere hovedpersoner. Er din badass elverprins synsvinklen i de ti første kapitler for så at blive glemt indtil begravelsen i sidste kapitel?

    Og hvad med sideplottet om den magiske medaljon? Bliver den afsluttet ordentligt? Og husker du at den super vigtige forfremmelse i starten skal give en smule mening til sidst også?

    Afsnitsoversigten er der hvor du fortæller historien til dig selv.

    Tag din kapiteloversigt og begynd at uddybe hvert katitel. Har du en idé til første linje? Skriv det ned hér. Du bliver måske glad for det når du skal til at skrive rigtigt. I hvert fald hvis du er typen der går i stå ved synet af det blanke papir.

    Hvad humør er karaktererne i? Hvad siger de til hinanden? Er der en kæk bemærkning der leder hen til det vigtige spørgsmål som flådegeneralen bare skal stille sin elskerinde for at plottet kan flyde videre? Skriv det hele her, uden at du behøver bekymre dig om at det lyder godt. Det er jo bare noter.

    Skriv kapitlet del for del så detaljeret som du ønsker det. Hvis du er død for inspiration når du skal skrive bogen rigtigt, så læser du bare din afsnitsbeskrivelse:

    Detektiven fodrer sin fisk. Det er sent og hun er stadig sur efter skænderiet med sin rival. Telefonen ringer ude på kommoden hvor hun lagde den da hun kom hjem. Hun overvejer at overhøre den, men går alligevel ud for at svare. Der er stilhed i den anden ende af forbindelsen. Hun bliver mere irriteret og afbryder. Går ind i stuen igen. Fisken ligger i askebægeret og spræller.

    Det er ikke smukt, men det er heller ikke meningen. Den rigtige beskrivelse kommer først når du går i gang med at skrive din bog. Og når du kommer dertil kan det være at du har fået en sindssygt god idé med telefonopkaldet. Der er ikke stilhed, der er lyden af hovedpersonens ekskæreste der griner på præcis samme hånlige måde som dengang sekundet før han blev kørt over af en bus.

    Hvad gør du så med den vilde idé?

    Det står jo ikke i afsnitsoversigten?

    Du bruger et par minutter på at gnække over din egen genialitet, finder ud af om det passer ind hvis du twister resten af plottet lidt, og så skriver du selvfølgelig det creepy ekskærestespøgelse ind i historien! Lav eventuelt et par noter til redigeringsfasen om at du lige skal drysse et par hints ud først i bogenså det hele ser ud til at være gennemtænkt fra starten.

    Tillykke! Du har nu et detaljeret plot, og en god støtte til den videre skrivning. Og husk at din afsnitsoversigt ikke er et facit. Det er rettesnoren der skal hjælpe dig videre så du ikke går i stå.

    Rigtig god skrivelyst!

    Hvis du vil læse mere om at opbygge et detaljeret plot med mange karakterer, kan du gøre det her.

  • Skrivning

    Har du arbejdet på den længe …?

    Gudindens avatar er min første bog. Min debut. Den aller første historie jeg har skrevet færdig.

    Den er langt fra min første ide. Jeg har skrevet historier siden jeg lærte at stave (kvalitet og længde taler vi ikke om nu), så det er blevet til en del projekter gennem tiden. Da jeg blev teenager opdagede jeg rollespil, og hertil har jeg skabt læssevis af karakterer og skrevet masser af fanfiction.

    Jeg har fundet på historier lige så længe som jeg kan huske.

    Men hvad med min bog? Den udkommer til efteråret 2019, lidt over et år efter kontrakten blev underskrevet i august 2018.

    Første gennemskrivning var færdig i april 2018.

    Jeg har et billede fra en skriveweekend hvor jeg husker at jeg skrev på nogle bestemte kapitler i bogen. August 2016.

    Et andet billede fortæller mig at jeg erklærede mit plot færdigt i maj 2014.

    Jeg husker at have arbejdet på karakterudvikling og -baggrunde i frikvarterene da jeg var under uddannelse i 2013.

    Tager det virkelig seks år at gå fra idé til udgivet bog?

    Jeg kan skynde mig at svare ‘ja’ og lukke den her. Men i virkeligheden har jeg en karakter med, som jeg fandt på til skriftlig dansk afgangseksamen fra 9. klasse i 2004. Indrømmet, hun har udviklet sig meget siden da. Men navn og grundidé hænger ved.

    Og ved du hvad? Jeg har tegninger liggende fra folkeskoletiden. Kort over en fantasyverden. Det er blevet basis for kortet i Gudernes krig.

    Så kort sagt har jeg brugt idéer fra de sidste tyve år, vil jeg tro.

    Hvad så med efterfølgeren? Man kan da ikke udgive en serie hvor der udkommer en bog hvert tyvende år!

    Nej nej, bare rolig. Jeg begyndte på plottet da jeg havde sendt første bog til forlaget. Startede med at skrive i august 2018.

    Hvis alt går efter planen udkommer Gudernes krig 2 ultimo 2019.

    Så hvor lang tid tager det at skrive en bog?

    Alt fra nogle måneder til et par årtier.

  • Skrivning

    Om NaNoWriMo

    NaNoWriMo. National Novel Writing Month. Måske kender du fænomenet, måske ikke. Måske har du selv siddet og hamret i tastaturet til det blev rødglødende.

    https://nanowrimo.org/

    Det går i al sin enkelthed ud på at skrive en bog på en måned.

    Lidt mere uddybet: Det er en udfordring til at få skrevet 50.000 ord i november. Det er lige under 1.700 ord om dagen, hver dag. For nogle går det let (hvis man skal tro statusopdateringerne med ‘Jeg klarede lige 7.000 inden morgenmaden! *Indsæt alt for roligt smilende humørikon*’).

    For andre … *ahem* … For andre er det noget af en kamp.

    Jeg deltog selv (naiv som jeg er) et enkelt år. Fejlede stort. Eller, fejlede er et forkert ord. Uanset om man får skrevet 50 ord eller 50.000 så er det mere end dem der intet får skrevet. Men altså, jeg nåede aldrig den gyldne målstreg. Real life kom i vejen. Det gik ellers meget godt i starten, men når man som mig kæmper for at nå 1.667 ord på én dag, så har man altså hurtigt tabt for meget hvis man ikke får skrevet i bare en enkelt weekend.

    Nogle oplever det som et nederlag at deltage i NaNoWriMo og ikke nå de 50.000 ord. Jeg havde heldigvis sat forventningerne lavt og var godt tilfreds med de kapitler jeg trods alt havde fået skrevet.

    November blev til december og jeg lagde min historie i skuffen.

    Det var hér jeg fejlede.

    Hvad er ulempen ved NaNoWriMo?

    NaNoWriMo er lidt ligesom nytårsforsæt. Der er en startdato. Der er motivation. NU skal det ske! Folk hepper på hinanden og vi er alle med fra start.

    Man binder løbeskoene og springer afsted på sin 8-km-rute. Også selvom man dagen forinden kaldte de 500 meter ned til tanken for ‘dagens motion’.

    Folk der ved lidt om at løbe vil nok skære ansigt i medlidenhed. Eller grine højt.

    Det er lidt den samme effekt at gå fra ‘det længste jeg har skrevet er en fb-opdatering det sidste halve år’ til ‘50.000 ord på en måned’. Man lægger for hårdt ud. Presser forventlingerne for højt. Skuffer sig selv når det fejler.

    Løbeturene holder måske et par dage. Måske en måned.

    November bliver til december og NaNoWriMo er slut.

    Bogen bliver lagt i skuffen sammen med løbeskoene, og så sker der ikke mere.

    Hvad er det fede ved NaNoWriMo?

    Det fede er at tage essensen af NaNoWriMo. Finde ud af hvad der fik dig til at starte. Hvad holdt motivationen oppe undervejs?

    Jeg meldte mig som nævnt til NaNoWriMo. Lagde bogen væk efter november. Men ved du hvad jeg gjorde derefter?

    Jeg tog den frem igen. Børstede det imaginære støv af. Kiggede på min kapiteloversigt og huskede alt det arbejde jeg allerede havde lagt i min historie. Kom i tanker om at jeg holdt for meget af den til at svigte den nu.

    Derefter begyndte jeg på min egen udgave af NaNoWriMo. Jeg kunne jo godt lide at stræbe efter det daglige skrivemål. Jeg kunne godt lide at dedikere tid til at skrive hver dag. Jeg kunne godt lide at arbejde på min bog.

    Jeg begyndte at skrive 500 ord om dagen.

    Mandag til fredag. Hver uge. Hver måned. Indtil den pludselig en dag var skrevet færdig.

    Jeg startede i januar. Midt i april skrev jeg slutningen.

    Jeg nåede ikke at skrive en bog på en måned, men jeg gav heller ikke op. NaNoWriMo lærte mig hvad der motiverer mig, og det er jeg lykkelig for!

    Melder jeg mig til NaNoWriMo igen engang?

    Næppe.

    Ville jeg anbefale andre at gøre det?

    Helt sikkert! Bare husk at målet med NaNoWriMo ikke er de 50.000 ord. Det er processen med at slå bagdelen i sædet og få ord på papiret!